5-USA_EOS_1 076

Mellem hotellet og 16th Street Mall lå der en lille flod, der tydeligvis var populær i sommervarmen.

Mellem hotellet og 16th Street Mall lå der en lille flod, der tydeligvis var populær i sommervarmen.

22 timer fordelt på tre fly er længe at rejse med to børn. Godt nok var Laura behørigt imponeret af Deltas langdistancetilbud og underholdningen ombord, men da vi nåede fly tre (Atlanta-Denver) gad ingen rigtig flyve mere.

Mit journalistvisum gav problemer i Atlanta, fordi jeg var på ferie. Ikke større problemer end at jeg skulle udfylde og betale for en ESTA, men jeg blev sendt hen og vente i rummet med alle dem, der skulle afhøres og måske sendes retur. Da jeg fortalte, at jeg også skulle skrive et par rejseartikler, var alt i orden og den amerikanske tolder var meget opsat på at spare mig de $14. Han spurgte mig om, hvad jeg skrev og hvor. Jeg troede, at han ville tjekke mig ud på Politiken.dk (godt nok er der mere af mit på komputer.dk, men vi bruger ikke bylines, så det ville jo fedt hjælpe), men i stedet gik han i krig med Google og efter et stykke tid grinte han og pegede og kaldte en kollega over, der også fik sig et godt grin…

”Hey, you’re on Google Images – You’re somebody”. There you have it – from his mouth to Gods ear. Man er åbenbart noget, hvis man dukker op i en Google Image Search. Desværre ved jeg stadig ikke, hvad der var så sjovt, at det skulle deles.

Vores hotel lå centralt i et nydeligt kvarter med udsigt til byens store forlystelsespark og i gå afstand for det de kaldte en mall, men som egentlig bare var en gågade som strøget (16th Street Mall), dog med den smarte forbedring, at der gik en gratis bus i hele gadens længde – smart når temperaturen kom over de 30 grader, og vi gerne ville hjem. På førstedagen skulle vi dog bare finde noget mad, men på den lokale italienske var Hannah så træt, at hun græd og til sidst kastede op. Så følte man sig som de onde forældre – klokken var omkring 3.30 dansk tid og ud over en tung lur mellem Atlanta og Denver, så havde det stakkels barn været vågen i over et døgn. Laura klarede den bedre, men vi var alle rimelig zombieagtige at se på. Personalet tog det dog i stiv arm og var kun hjælpsomme, maden røg i bokse og med hjem og vi gav ekstra drikkepenge for besværet.

På trods af anstrengelserne med at omstille os til US-tid, vågnede vi alligevel alle sammen lidt over 4 om natten. Så vi stod klar, da morgenmaden åbnede kl 6. Den var fremragende, og Laura var lykkelig over, at vi havde booket to nætter, for hun kunne jo  ikke smage det hele første morgen.

Dag to i Denver bød på shopping, shopping og shopping. Til sidst gjorde undertegnede oprør og flygtede til Starbucks. Som nævnt strøg temperaturen over de 30, så den korte, smukke gåtur fra hotellet til Downtown var lang for pigerne – højdepunktet var nok, da vi sluttede os til de lokale og soppede i den nærliggende flod. Skilte frarådede badning, men det forhindrede ikke en flok unge i at surfe der, hvor strømmen var stærkest ved at binde et reb til modsatte bred.

Tredje dag i Denver var ikke så skide spændende. På vej ud til RV-udlejeren forkyndte taxichaufføren, at om en times tid ville vi køre den modsatte vej – vi kiggede på de to gange fem spor og svor, at vi nok skulle finde en alternativ rute.

Det vidste sig at taxichaufføren kun fik halvt ret. Min seje kone endte med at navigere den nyerhvervede otte meter lange RV i den modsatte retning af den kæmpe interstate… men der gik lidt mere end én time. RV-stedet skulle udlevere 24 campere den dag, og der var fire foran os. Deriblandt et hold utilfredse tyskere samt to tyske familier, der havde én teenager til deling, der skulle fungere som tolk for alle. Da det blev vores tur, gav forberedelsen pote og vi strøg igennem og rullede derfra efter 45 minutter. Men så var der Wallmart. 3 timers shoppinghelvede for at købe de vigtigste fornødenheder. Men som en ekstravagant luksus stod RV’en og åd benzin mens den ekstra generator holdt vores AC kørenede – nyttigt, fordi temperaruren i denver nu var 34 grader med et løfte om at nå 38.

Men vi kom derfra og som første chauffør klarede min kone både vejfletningerne fra helvede og hårnålesvingene, da vi nåede Rocky Mountains.