At komme til Vegas var jo næsten som at komme hjem – jeg følte i hvert tilfælde, at jeg kendte byen og ikke behøvede bekymre mig om, at nå at se det hele. Jeg kunne læne mig tilbage og være guide. Det vil sige, da vi kørte ind til byen, kunne jeg ikke. Pludselig kørte jeg i vores 8 meter lange RV midt på The Strip, og da vi ankom til Venetian, måtte vi ikke parkere selv om bilen teknisk set var lav nok. I stedet skulle valet vise vej – så der holdt jeg mellem Maseratier og Porscher omringet af marmor med mit monstrum og ventede. Manden i den røde uniform kørte forest, jeg tog The Strip i autocamper en gang til ind til vi nåede Oversize Parking bag hotelletg – og Venetian er verdens næststørste hotel, så bagved var altså gennem tre lyskryds. Heldigvis var planen, at den flinke mand gav mig et lift tilbage – selvfølgelig havde vi så taget den forkerte toilettaske med ind, men på den slags hoteller rekvirerer man bare tandbørster, så kommer der en mand med dem.

1-TOM Vegas 671

46 grader i solen. Hannah mente de nok havde isterninger i underbukserne…

Vi havde booket to nætter i Vegas men i sidste øjeblik besluttet os for en mere, så jeg kiggede efter tilbud. Juli er VARMT i Vegas og derfor ikke højsæson, så vil man prøve luksus, så er det stedet og tidspunket. Vegas er i forvejen på grund af konkurrencen og den ekstreme mængde hoteller et sted, hvor man kan opleve luksus for samme pris almindelige værelser koster andetsteds. Kommer man off season og ved, hvordan man shopper, så kan man få meget for pengene. Jeg havde valgt en suite på Cosmopolitan til vores to nætter, så ud fra, hvad der var billigt og godt, lod jeg pigerne vælge den ekstra nat. Valget faldt så på Venetian selv om stranden ved Mandalay Bay også lokkede.

Receptionisten på Palazzo (som er Venetians nyere tilbygning) var en smilende ung sort mand. Jeg spugte, om han kunne klare et værelse med udsigt, selvom jeg godt vidste fra min onlinebestilling, at de kostede ekstra. Han så mine søde piger og sagde ”jeg kan vist gøre det bedre, pigerne skal da se Vegas, når I kun er her én nat” (jeg rettede ham ikke) og opgraderede os til en større suite (Venetian er kun suiter og den mindste er på omkring 70 kvadratmeter) på 44. sal med udsigt til The Strip, hvor pigerne med næsen mod glasset så både piratshow på treasure Island og vulkanudbruddet ved Mirage. Hvis jeg kun skal give ét tip om Vegas, så er det dette: Spørg altid efter en gratis opgradering. Alt i Vegas er til forhandling, og hvis de ikke lige har en vigtigere kunde, så vil de altid gerne gøre dit ophold lidt bedre (så du bruger pengene på deres kasino, selvfølgelig). Det værste der kan ske, er at de svarer ”desværre”. Alle Palazzos mange pools var lukkede, men vi vandrede den lange vej gennem Venedigs small gader – dvs. shoppingcenteret med kanaler – over til de åbne i Venetians. Den ligger på 10. sal og selv om der var mørkt, så var der stadig 43 grader uden for… var det ikke varmt nok, så var der også en opvarmet pool og jacuzzi. Pigerne var imponeret af det flotte hotel, de kæmpe gange og det – for Vegas – elegante poolområde, og vi havde en fantastisk aftensvømmetur.

1-TOM Vegas 651

Udsigten fra den nordvendte altan var til at holde ud.

Næste dag var de lidt nede over, at skulle forlade Venetian, men selvom jeg aldrig har boet på Cosmopolitan – det er langt over mit budget, når der er CES, som er en af de perioder, hvor Vegas skruer godt op for priserne (selv hvis man er hurtig og booker med CES-rabat i august) – så havde jeg høje forhåbninger. Vi var gået lidt over budgettet og havde bestilt deres mindste suite (som er på 86 kvadratmeter, så vi kunne godt være der). Receptionisten mente dog, at suiten ikke var så velegnet til fire uden at vi fik ekstra senge, der ville koste $50 per barn per nat. Jeg tror godt, vi kunne have klaret os med opredning på sofaerne, men han tilbød os en endnu større hjørnesuite mod en ekstrabetaling, og vi tænkte ”Hvis ikke her?!” og sagde ”ok”.

Hjørnesuiten viste sig at være en anelse større end vores hus med en altan, der gik rundt på begge sider – det var for varmt at sidde på altanen, selv om der var vind nok på 63. etage til at gøre det udholdeligt. Vi boede lige over Bellagios berømte springvand og havde uhindret udsyn. Faktisk var udsigten det hele værd. – der var da også en kikkert i minibaren, som man kunne købe, hvis man lige stod og manglede… Suiten havde en kæmpe entré, stort badeværelse med kæmpe brusekabine, lille rum med vaskemaskine og tørretumbler (hvem er disse high rollers, der selv vasker deres tøj?)og et fuldt køkken med hjemmebar. Stor stue, den førnævnte altan, separat soveværelse og et endnu større badeværelse i forbindelse med det. Der var også to 55-tommer Samsung-fjernsyn, hvis der nu skulle blive tid til det.

1-TOM Vegas 604

Pigerne deler ikke faderens problemer med højder, og kunne godt læne sig ud, selvom man kunne se vejen 300 meter lige ned.

Første aften ankom vi sent og spiste bare i Venetians food court. Anden aften havde vi booket bord på Top of the World, den roterende restaurant 300 meter over The Strip i Stratosphere Casino. Selve kasinoet/hotellet er ikke noget at råbe hurra for, men udsigten fra Stratosphere er et besøg værd. Restauranten roterer en gang hvert 80. minut, så man når at se hele Vegas. Vi havde booket bord lige inden solnedgang, så vi fik solnedgangen over bjergene og The Strip med og uden neon. Prisen og servicen var i top, maden var god, men hvor den prismæssigt var på niveau med byens Michelinrestauranter, så var den indholdsmæssigt ganske traditionel, men perfekt tilberedt. Og ja, jeg ved det godt. Vegas har ingen Michelinrestauranter, men det skyldes ikke madens kvalitet, blot at guide Michelin ikke kunne sælge guiden i Vegas, så de holdt op med at bedømme byen. En gang havde The Strip flest Michelinstjerner på det mindste areal. Top of the World var fremragende, men man betaler for det spetakulære udsigt – men det kræver også en helikoipter, hvis man vil slå den (vores vinkelaltan kom dog tæt på). Børnene nød det, spiste en masse – der var ingen børnemenuer og amerikanske restauranter er jo tossede, så Hannah fik fire kæmpe stykker lam – og havde det særligt sjovt med de tosser, der havde betalt for at opleve frit fald i kabler langs tårnets side, som så med mellemrum skreg sig forbi vores vinduer (ikke at vi kunne høre dem).

Værelset på Cosmopolitan var også inklusive hotellets fremragende buffet. Alle hotellerne har en, og jeg har før gået en omvej efter den på The Wynn (hvor jeg heller ikke har haft råd til at bo under CES), men Wicked Spoon, som den hedder på Cosmo, er bedre. Ungerne gik amok hver morgen og skulle prøve alle kagerne, pandekagerne og de andre gode ting. Frokost fik vi ikke brug for. Cosmopolitans pool var party central, men alligevel det sted i Vegas, Hannah helst ville opholde sig, så det gjorde vi en del mens de to store shoppede. Det var for varmt at opholde sig i solen, stak man hovedet op af poolen, så begyndte det stille at koge i de 46 grader – men Hannah kunne også sagtens tilbringe hele dagen i vandet, hvis hun havde fået lov.

1-TOM Vegas 710

Den forrygende afslutning blev ikke dårligere for de omkringstående af, at fotografen fik en kæmpebold i smasken, fordi hænderne var optaget…

Sidste aften testede jeg et andet tip til den Vegas-artikel, jeg skal skrive for Politiken. Og ved at løbe frem og tilbage mellem Tix4tonight og Monte Carlos box office sparede jeg omkring $200 på billetter til The Blue Man Group. Biletterne var lige så billige ved indgangen, som hos dem, der specialiserer sig i, at sælge billige billetter. Man skal bare spørge – og turde vente til sidste øjeblik. Det kræver selvfølgelig et show, der ikke er udsolgt, så lørdag aften i højsæsonen virker det ikke. Jeg nåede ikke at se noget til WSOP på Rio og nåede også kun lige et par timers craps den sidste aften, men der vandt jeg så lige nok til at dække merprisen for suiten, så alt i alt var Vegas en udsøgt fornøjelse.