Vi lærte, at træerne man kan køre igennem (endnu en ting specielt Laura havde håbet på) er privatejede Giant Redwoods - i statskovene skærer man ikke huller i levende træer, der er flere tusidende år gamle, da man gerne vil have, at de bliver endnu ældre... men de faldne træer er en anden sag.

Vi lærte, at træerne man kan køre igennem (endnu en ting specielt Laura havde håbet på) er privatejede Giant Redwoods – i statskovene skærer man ikke huller i levende træer, der er flere tusidende år gamle, da man gerne vil have, at de bliver endnu ældre… men de faldne træer er en anden sag.

Man vil jo helst fortælle om de ting, der lykkedes og alt det gode, så derfor bliver en ferieblog som denne jo hurtigt fortællingen om den perfekte ferie – specielt når vores ambitionsniveau har været så højt på oplevelsesfronten, at der slet ikke er blevet så meget tid til at skrive, som jeg havde troet. Så igen smider jeg lige et par serier billeder på uden en masse ord.
Når jeg er hjemme, så vil jeg skrive lidt mere om erfaringerne. Både for egen skyld og så vi får dem skrevet ned, når vi engang skal afsted igen (for det skal vi – måske ikke med samme høje ambitioner) og som svar til dem, der har spurgt.

Men lad mig hurtigt fortælle om en ting, der kiksede. Vi havde besluttet at vi skulle opleve 4th of july ved kysten. Vand, sol og fyrværkeri, tænkte vi. Selv om luksuslivet i Vegas var rart, så troede vi ikke deres fejring af uafhængighedsdagen ville være så børnevenlig. For ikke at skulle køre et langt sejt træk, havde vi indlagt turens sidste nationalpark den 3. juli.

Det blev så alligevel et langt sejt træk fra Las Vegas til Sequoia National Park, hvor vi først var fremme klokken lidt i elleve. Poolen var lukket… og det var byen Three Rivers restauranter også, så den stod på pizza fra en maskine i lobbyen. Næste dag gik turen til verdens største træ og flotte omgivelser, men med en 8-årig, der var pænt træt af skove, natur, udsigter og store træer. Vi hastede videre og ankom til et lillebitte rum, som kostede væsentligt mere end suiten på Venetian, fordi der var udsigt til bølgerne ved Californiens kyst. Egentlig var beliggenheden smuk og Monterey en dejlig by… desværre havde Monterrey County vedtaget et komplet fyrværkeriforbud og for at føje spot til skade, så måtte vi også sent erfare, at amerikanernes ¤th of July festivitas slutter tidligt – det er åbenbart mest i dagtimerne, og bortset fra enkelte ulovlige raketter, så var sidste festskræp fra monterreys side en koncert, der startede samtidig med, at vi rullede ind i byen. Så istedet spiste vi en meget stille middag på en udmærket fiskerestaurant…

Vores første vilde søløve - siden så vi masser

Vores første vilde søløve – siden så vi masser

Næste morgen gik vi så en lang tur fra hotellet langs stranden til Monterreys berømte akvarium og netop som børnene var blevet rimelig trætte af at gå og kigge på mere udsigt, så vi vores første søløve. Efterfulgt af havoddere, sæler, pelikaner og til sidst et akvarium, som man sagtens kunne tilbringe en hel dag på.